Relieffer GP

Ægteparret Günter Praschak og Waltraud Praschak-Thalhammer arbejdede sammen på Knabstrup. Deres arbejde lappede ofte over hinanden og jeg har derfor valgt at vise deres arbejde i en fælles rubrik.


   Günter Praschak

Født 30/11- 1940 i Wien.

Tilknyttet Knabstrup som designer 1964 - 1970. Havde samtidig værksted i Danmark.

I 1972 udnævnt til professor i industriel keramik.

Vendte i 1970 tilbage til Østrig, som keramisk leder på Kunstskole i Linz.

Har udstillet over det meste af verdenen. 

Signatur på Knabstrup:    


 

Waltraud Praschak-Thalhammer

Født 23/12-1942 i Steyr, Østrig

Tilknyttet Knabstrup 1964  - 1970.

Tegner og grafisk designer, gift med Günter Praschak. 

Signatur på Knabstrup:    


 

 

Relief

Varenr. 215701

         

Mål: 33 x 50 cm.

 


 

Relief påfugl

Varenr. 215700

         

Mål: 33 x 49,5 cm.  (1720/829)

 

Jeg har modtaget nedenstående fotos af et tilsvarende relief. Dette relief er fremstillet i 1972, 2 år efter at Günter Praschak er stoppet på Knabstrup og er flyttet tilbage til Østrig. Relieffet er forsynet med en dårlig efterligning af Günter Praschak`s signatur og årstallet 72.

 

         

 


 

Relief sejlskib

Varenr. 215680

               Mål: 19 x 23 cm.

Signeret med Waltraud Praschak-Thalhammer`s signatur.

 


 

Relief fisk

Varenr. 215679

     Mål: 19 x 27 cm.

 


 

Relief sommerfugl

Varenr. 215678

     Mål: 23 x 19,5 cm.  (2904/829).

 

Herunder vises forarbejde til ovenstående relief varenr. 215678:

               

 


 

Relief mariehøne

Varenr. 215677

               Mål: 24 x 31 cm.

 


 

Relief bille

Varenr. 215676

     Mål: 23,5 x 31 cm.

 


 

Relief bille

Varenr. 215675

     Mål: 18 x 36 cm.

 


 

Relief bille

Varenr. 215674

     Mål: 19,5 x 31 cm.

 


 

Relief frø

Varenr. 215673

     Mål: 18 x 24 cm.

 


 

Relief skildpadde

Varenr. 215672

     Mål: 17,5 x 24,5 cm.

 


 

Relief firben

Varenr. 215671

     Mål: 16,5 x 24 cm.

 


 

Relief flodhest

Varenr. 215670

     Mål: 28,5 x 19 cm.  (2905/829).

 


 

Relief pindsvin

Varenr. 215669

     Mål: 26,5 x 17,5 cm.  (2909/829)

 


 

Relief fisk

Varenr. 215668

               Mål: 26,5 x 17,5 cm.  (2910/829)

 


 

Relief blomst

Varenr. 215667

     Mål: 16 x 30 cm.  (2901/829)

 


 

Relief trane

Varenr. 215666

     Mål: 13 x 28,5 cm.  (2902/829)

 

Herunder vises forarbejde til ovenstående relief varenr. 215666:

              

 


 

Relief påfugl

Varenr. 215665

          Mål: 16 x 27,5 cm.  (2903/829)

 


 

Relief hejre

Varenr. 215664

     Mål: 15 x 32,5 cm.  (2900/829)

 


 

Relief paradisfugl

Varenr. 215663

     Mål: 28 x 32 cm.  (907/829)

 


 

Relief silkehale

Varenr. 215662

     Mål: 23,5 x 29 cm.

 


 

Relief isfugl

Varenr. 215661

     Mål: 23 x 27 cm.  (913/829)

 


 

Relief hærfugl

Varenr. 215660

     Mål: 26 x 29 cm.  (910/829)

 


 

Relief vibe

Varenr. 215659

     Mål: 29 x 26,5 cm.  (906/829)

 


 

Relief gøg

Varenr. 215658

     Mål: 23,5 x 28,5 cm.  (908/829)

 

Herunder vises forarbejde til ovenstående relief varenr. 215658

         

 


 

Relief dompap

Varenr. 215657

     Mål: 23,5 x 28 cm.  (914/829)

 

Herunder vises forarbejde til ovenstående relief varenr. 215657:

         

 


 

Relief svane

Varenr. 215656

     Mål: 23 x 24 cm.

Usigneret, men tilskrives Günter Praschak. Relieffet er sandsynligvis aldrig sat i produktion?

 


 

Relief høne

Varenr. 215655

     Mål: 24,5 x 25,5 cm.  (905/829)

 

Herunder vises forarbejder til ovenstående relief varenr. 215655

         

 


 

Relief hane

Varenr. 215654

     Mål: 24,5 x 26 cm.  (901/829)

 

Herunder vises forarbejder til ovenstående relief varenr. 215654

        

 


 

Relief elefant

Varenr. 215653

     Mål: 26,5 x 20 cm.  (2908/829)

 


 

Relief solsikke

Varenr. 215652

               Mål: 23 x 20 cm.  (2906/829)

 


 

Relief Die Bremer Stadtmusikanten

Varenr. 215651

               Mål: 14 x 28 cm. (938/829)

"Die Bremer Stadtmusikanten" inspireret af brd. Grimm`s eventyr.

Der var engang en mand, som havde et æsel. Det havde i mange år båret sække til møllen, men nu begyndte dets kræfter at tage af, så det blev mere og mere udueligt til sit arbejde. Manden tænkte da på at skaffe sig af med det, men æslet mærkede nok, fra hvad kant vinden blæste, og begav sig på vej til byen, fordi den tænkte, at kunne den ikke blive andet, kunne den nok blive spillemand der. Da den havde gået en lille tid, traf den en jagthund, som lå og gispede. “Hvad er der i vejen,” spurgte æslet. “Jeg bliver svagere for hver dag, der går,” svarede hunden, “det kommer jo med alderen. Og nu vil min herre slå mig ihjel, fordi han ikke kan bruge mig på jagt. Så løb jeg min vej.” - “Ved du hvad,” sagde æslet, “du skulle gå med mig til Bremen og blive spillemand. Jeg spiller på lut og du slår på tromme.” Hunden syntes godt om forslaget, og de gik videre sammen. Kort efter kom de forbi en kat, som lå på vejen og skar de ynkeligste ansigter. “Hvad er der gået dig imod, dit gamle flødeskæg,” sagde æslet. “Hvem kan være i godt humør, når alting går skævt for en,” svarede katten, “fordi jeg nu er blevet gammel og hellere vil ligge bag ovnen og spinde end fange mus, har min frue i sinde at drukne mig. Jeg løb min vej, men nu er gode råd rigtignok dyre.” - “Gå med os til Bremen og bliv spillemand,” sagde æslet. Katten var villig til det, og de begav sig alle tre på vej. Kort efter kom de tre landstrygere forbi en gård, hvor der sad en hane og galede af alle livsens kræfter. “Du skriger jo, så det går gennem marv og ben,” sagde æslet, “hvad er der i vejen.” - “Nu har jeg spået godt vejr til vor frue hver dag,” sagde hanen, “men alligevel skal der koges suppe på mig i morgen, fordi det er søndag, og der kommer fremmede. I aften skal hovedet hugges af mig, og nu skriger jeg, så længe jeg kan.” - “Kom her, rødtop,” sagde æslet, “gå med os til Bremen og bliv spillemand. Du lader til at have en god stemme, så når vi fire slår os sammen, må det da kunne blive til noget.”

De kunne imidlertid ikke nå Bremen på en dag, og om aftenen kom de til en skov, hvor de besluttede at blive om natten. Æslet og hunden lagde sig under et stort træ, katten og hanen sad oppe mellem grenene, hanen helt oppe i toppen, fordi den troede, der var sikrest. Før den satte sig til at sove, så den sig om til alle sider, og da den syntes, at den så lys skinne i det fjerne, kaldte den på sine kammerater og sagde, at der måtte vist være et hus i nærheden. “Så går vi derhen, for her er ikke rart,” sagde æslet. Hunden syntes også, at det kunne gøre godt at få et par ben at gnave. De begav sig så på vej, lyset blev stadig større og til sidst stod de udenfor et klart oplyst røverhus. Æslet, der var den største, gik hen og kiggede ind ad vinduet. “Hvad kan du se,” spurgte hanen. “Et dejligt dækket bord,” svarede æslet, “og røverne sidder og gør sig til gode.” - “Det var noget for os,” sagde hanen. “Ja bare vi var derinde,” sukkede æslet. Dyrene lagde nu råd op om, hvordan de skulle få røverne jaget ud, og til sidst fandt de ud af det. Æslet stillede sig med forpoterne i vinduet, hunden sprang op på dens ryg, katten klatrede op på hunden og hanen fløj op og satte sig på kattens hovede. I samme øjeblik begyndte de med deres musik, æslet skreg, hunden gøede, katten mjavede og hanen galede, og så styrtede de allesammen ind gennem vinduet, så glasskårene klirrende fløj til alle sider. Røverne for rædselsslagne op, og da de troede det var et spøgelse, flygtede de så hurtigt de kunne ud i skoven. De fire kammerater satte sig så til bords og tog for sig af retterne, som om de ikke havde fået mad i en hel måned.

Da de fire spillemænd var trætte, slukkede de lyset og gik til ro. Æslet lagde sig på møddingen, hunden bagved døren, katten i kakkelovnskrogen og hanen fløj op på hanebjælken. De var trætte af den lange vej, og det varede ikke ret længe, før de faldt i søvn. Ved midnatstid da røverne så, at lyset var slukket og alting lod til at være roligt, sagde anføreren: “Vi skulle dog ikke have ladet os skræmme så let,” og han bød nu en af sine mænd gå hen og undersøge huset. Manden gik ud i køkkenet og ville tænde lys, og da han troede, at kattens gloende øjne var gnister, stak han en tændstik ind i dem for at få ild. Men katten forstod ikke spøg; den sprang lige i ansigtet på ham og kradsede ham. Han blev ude af sig selv af angst og ville løbe ud ad døren, men hunden bed ham i benet, og da han kom forbi møddingen, gav æslet ham et ordentlig spark. Hanen var imidlertid også vågnet og gav sig til at gale af alle kræfter. Men røveren løb, så stærkt han kunne, tilbage til anføreren og sagde: “Der sidder en forfærdelig heks inde i huset. Hun har kradset mig i ansigtet, og udenfor døren står der en mand, som stak mig i benet med en kniv. I gården ligger der et stort uhyre, som slog løs på mig med en trækølle, og oppe på taget sidder dommeren og råber: “Skaf mig fat på den tyveknægt.” Så løb jeg så hurtigt jeg kunne.” Røverne turde nu ikke vende tilbage til huset, men spillemændene syntes så godt om at være der, at de blev der resten af deres liv. Og den der sidst fortalte det, hans mund er varm endnu.

 


 

Relief stenbuk

Varenr. 215650

     Mål: 22 x 28 cm.  (921/829)