Rolf Schütze

  Rolf Schütze - foto ca. 1935​ 

Dansk billedhugger, født den 27. juli 1911 i Hamborg - død den 6. september 1978 i Søllerød.

Rolf Schütze var søn af Hermann Schütze, Dr. Jur. og Amtsdommer i Hamborg. Efter faderens død i 1920 flyttede han med sin mor og sine to søstre til København, hvor han voksede op. Som barnebarn af Hofpianofabrikant Frederik Møller og nevø til tegneren Louis Moe var både musik og billedkunst en del af hverdagen. Efter skoletiden kom han på Teknisk Skole og blev 1930 optaget på Kunstakademiets billedhuggerskole, hvor han modtog undervisning af Einar Utzon-Frank. Tog i 1935 på studierejse til Italien, hvor han blev inspireret af den tidlige renæssancekunsts strenge form, foretog siden rejser til Grækenland, Balkan og Istanbul.

Rolf Schütze viste sine værker første gang på Charlottenborgs Forårsudstilling 1934, deltog her flere gange og var desuden repræsentant ved Kunstnernes Efterårsudstilling 1934-35, Utzon-Frank og hans elever 1943 og ved en skulpturudstilling i Haveselskabets have samme år.

Han skabte bl.a. figurer til Den Kongelige Porcelænsfabrik og Knabstrup, tegnede bestik og corpus sølv for hofjuvelér P. Hertz og vandt 1. præmie for et keramisk relief af to forgyldte kæmpende ørne til udsmykning af Luftmarinestationen på Holmen. Han lavede desuden træskærerarbejder til en række både danske og udenlandske kirker, bla. Trinitatis Kirke i København og Lunds Domkirke.  Videre kan nævnes facaden til Oscarskyrkar`s orgel i Stockholm samt stolegavlene i Holte Kirke.

Rolf Schütze underviste en årrække på Rungsted Privatskole og senere på Vallerødskolen i Hørsholm samt Sløjdlærerskolen i København, hvor han i 1953 var kursusleder. Han udgav flere bøger, bla. ”Moderne Møbelsløjd”, og var i det hele taget foregangsmand i sløjdundervisningen.

Rolf Schütze blev i 1939 gift med billedhugger Mette Marie Elise von der Recke og fik to børn. Efter hendes død i 1943, blev Rolf Schütze i 1946 gift med kunstmaler Elsebet Maria Castenschiold. Han fik 3 børn i dette ægteskab.

Kilde: Ida Zeruneith.

Her under vises nogle af hans ting, produceret på Knabstrup. - Signatur på Knabstrup:       

 


 

Figur  -  Primavera  -  Primavera er det italienske ord for "forår".

Varenr. 449012

     Højde: 23 cm.  -  Her under vise samme figur i den uglaserede udgave:

 

                    

 


 

Figur  -  Leda og Svanen

Varenr. 449009

            

    

               Højde: 19 cm.

Leda var ifølge den græske mytologi, en græsk kongedatter, gift med kong Tyndareos af Sparta.

Guden Zeus forelskede sig i hende og besøgte hende i skikkelse af en svane.

Motivet, hvor Leda besvangres af svanen, har inspireret mange kunstnere gennem tiden.

 


 

Figur  -  Leda og Svanen i uglaseret udgave

Varenr. 449008

 

             

   

     Højde: 19 cm.

Leda var ifølge den græske mytologi, en græsk kongedatter, gift med kong Tyndareos af Sparta.

Guden Zeus forelskede sig i hende og besøgte hende i skikkelse af en svane.

Motivet, hvor Leda besvangres af svanen, har inspireret mange kunstnere gennem tiden.

 


 

Figur  -  Den lille havfrue

Varenr. 449003

            Højde: 24 cm.